Året rundt er der spændende kunst på væggene i Fuglsøcentrets Foyer.

Udstillingerne arrangerer vi selv – eventuelt interesserede kunstnere er velkomne til at rette henvendelse til os på til@fuglsoecentret.dk

Om kunstneren

Mit navn er Anette Vendelboe, og jeg er autodidakt, lokal kunstner bosiddende i Boeslum v/Ebeltoft.

Jeg har over 30 års erfaring og passion gemt i mine malerier … for mig er maleriet frirummet i hverdagen og plade af sind og sjæl.

Kreativiteten udfolder sig i mit lille. Værksted omgivet af naturen, mens mine gravhunde holder mig ved selskab.

Til daglig arbejder jeg med undervisning i maleri (fra 2015 - ? hos FOF Djursland), MediYoga og varmtvandstræning. Mine malerier er alle unikaværker med stræk inspiration fra vores skønne omkringliggende natur. Specielt lys og bevægelse optager mig i maleriet.

Jeg maler udelukkende med akryl på kvalitets lærreder med både harmoni og spænding. Mine farvevalg er alsidige, og kan varieres fra lette sarte pasteller til sprudlende stærke kontraster.

For 30 år siden var jeg i en årrække ansat på Horsens Folkeblad som tegner, men efter 1/2 års ophold på Horsens Kunstskole (undervist af Ulla Lundsgart og Karina Jensen) tog maleriet for alvor fat, godt hjulpet på vej af Ingelise Aarup.

Siden har jeg deltaget på mange forskellige kurser, hvor jeg har høstet viden og erfaring med diverse teknikker, materialer og farver mm, samt deltaget på udstillinger rundt omkring på Djursland / Midtjylland.

Jeg elsker maleriets proces, at se starten med det hvide lærred, som ender med noget som aldrig fandtes før. Penslernes rytme og bevægelse kalder motiver frem fra et ukendt univers.

Medlem af: Fornæsgruppen, KunstgruppenDjurs og Ebeltoft Kunstforening.

Udstillinger: Bl.a. Privathospitalet Aros 2016, Gl. Estrup 2014, Tørring-/Uldum Kunstforenings Påskeudstilling 2013, Påskeudstillinger i Ebeltoft Kunstforening ( 2020, 2021 og 2023) Fornæsgruppen (Grenå Rådhus 2018 og 2024), Efterårsudstillingen i Ebeltoft Kunstforening ( 2019 og 2023 ) Grenå Fysioterapi, Kernehuset Ebeltoft, Pavillonen, Grenå ( 2019 ), Søhusparken ( 2016 ), FuglsøCentret ( 2017 ), Påskeudstillingen hos AugustArt 2016, KirkeKunst ( Kastbjergkirke 2023 ) Påskeudstillingen i Fornæsgruppen ( Grenå Rådhus 2024 ), Vrinners Beboerhus ( Juli / Aug 2024 )

Kommende udstillinger:

Fuglsøcentret ( Foyen Okt - Dec. 2024 )

Ebeltoft Kunstforenings Påskeudstilling 2025 og KirkeKunst (Norddjurs) 2025.

4
1[76]
3
2